Ambrosius Stubs sange
Oplev Ambrosius Stubs lyriske sange og digte i Kapellet på
Gammel Estrup. Ambrosius Stub var en af de dygtigste lyrikere, der
færdedes på de danske herregårde i 1700-tallet.
Ambrosius Stub (1705 - 58), er en af den danske litteraturs mest
fascinerende skikkelser. Allerede som dreng blev han understøttet
af de lokale fynske adelsfamilier, for i 1725 at blive indskrevet
på Københavns Universitet, hvor forfatterskabet tager sin
begyndelse.
"Den kedsom vinter gik sin gang" og "Du dejlig rosenknop" hører
nok til hans kendteste digte. Christian Steffensen vil ved dette
arrangement læse op, synge Stubs sange og arier, fortælle om hans
dramatiske liv, og endelig fortolke H.C. Andersens smukke eventyr
"Sommergækken", der jo handler om - Ambrosius Stub.
Arrangementet finder sted i det smukke kapel på Gammel Estrup.
Det begynder kl 14 og varer ca fem kvarter. Kapellet er
vanskeligt at opvarme, så husk varmt tøj.
Det koster 95 kr pr. person. Billetbestilling er ikke påkrævet,
men kan ske ved henvendelse til: Tlf. 3976 0306 (Den Danske
Skueplads) eller - post@litteraturen.dk.
Ønsker man at bese museet koster det yderligere 85 kr for en
entrebillet. Billetten gælder til både Gammel Estrup -
Herregårdsmuseet og nabomuseet Dansk Landbrugsmuseum.
Læs pressemeddelelse