Der er ofte fokus på de danske herregårdes hovedbygninger,
mens kulturlandskabet og ikke mindst de ressourcekrævende haver i
nogen grad bliver overset. Herregårdshaverne, som knytter
bygningskernen sammen med det omgivende landskab, er i disse år et
særdeles sårbart element.
Rigtig mange herregårdshaver bliver nedlagt på grund af det store
arbejde med den løbende pasning og pleje. Bede, buskadser og
figurgrupper nedlægges til fordel for store græsarealer eller
granplantager, der er lettere at vedligeholde eller endnu bedre kan
bidrage til drift.
Engene
Tæt ved Gammel Estrup ligger store engområder, der
strækker sig langs Alling Å. Oversvømmelser og frodig engvegetation
har afløst hinanden i et uendeligt og tæt forbundet forhold. Åens
vand oversvømmede periodevist engene og leverede de nødvendige
næringsstoffer til god og rigelig enggræs. Effektivisering af
landbruget gennem 1900-tallet ændrede de fugtige enge til produktiv
agerjord. Dræning, inddæmning og regulering af vandstanden ved
pumpning har været landbrugets redskaber til at udnytte disse
marginaljorder.
Natur- og miljømæssige interesser for udnyttelsen af
engene begyndte i 1990'erne og i september 2003 blev et stort
miljøprojekt gennemført. Digerne, der havde adskilt å og enge, blev
fjernet og drænene i engene brudt således at både åvand og
udsivende vand fra landbrugsarealerne igen kan oversvømme engene og
afgive nogle af de næringsstoffer, som det har med sig.
Haven
I 2003 blev den fine barokhave, som for århundreder siden
blev skabt ved Gammel Estrups hovedbygning, reetableret. Havens
naturlige centrum er de to hvide orangerier, som har været
overvintringssted for de sarte sydlandske planter som i 1700-tallet
var så populære i overklassen. Orangerierne bruges i dag til
koncerter og andre kulturelle aktiviteter om sommeren, mens de om
vinteren stadig fungerer som beskyttelse for havens sarte
vækster.
Haven fremtræder i dag i to afsnit adskilt af orangerierne. Den
forreste del er et symmetrisk anlæg i barokstil med et springvand i
midten. Denne del giver et indtryk af den civiliserede have, hvis
ypperste formål var, at herremanden skulle kunne promenere i haven.
Den bagerste del af haven bestod oprindeligt af et system af alleer
samt en bosquethave. Også denne del af haven er renoveret, og i
forårsmånederne blomstrer et væld af smukke løgplanter
her.
I 2010 har museet indledt projektet "Herregården udenfor
murene", der har til formål at formidle kulturmiljøet omkring
herregården og gøre udenomsarealerne til en integreret
del af museumsbesøget. Således er der i parken blevet etableret nye
stier og bygget en legeplads, hvor børn og barnlige sjæle kan
boltre sig. Formidlingsmæssigt afholder museets udendørsformidler
omvisninger i skovene, parken og på avlsgården og fra 2012 er
der desuden opsat nye formidlingstavler i parken.