Forskning
Museet forsker i danske herregårdes kulturhistorie.
Udgangspunktet er Gammel Estrup, men museets interesseområde breder
sig videre. Målet er at forstå herregårdene og deres ejere og
brugere i en lokal, national og international
kontekst.
Begrebet herregårdens kulturhistorie omfatter bygninger,
herskab og tyende, kulturmiljø, lærdomshistorie, hverdagsliv og
fest, samt placering i kulturelle og intellektuelle
miljøer.
Museets indsamling fokuserer på genstande med forbindelse
til herregårdsmiljøet med særligt blik på Gammel Estrups eget gamle
inventar.
Elektronisk registrering
Alle museets genstande er nu registreret i
REGIN.
Herregårdspuljen
Museumsdirektør Britta Andersen er koordinator for et
netværk under Organisationen Danske Museer, som er et møde- og
diskussionsforum for personer, som er engagerede i bevarelsen af,
formidlingen af og forskningen i danske herregårde.
P.t. tæller puljen 90 medlemmer, hvoraf den overvejende
del er aktive og deltager i det koordinerende arbejde gennem
forskning, møder og studieture.
Mere information om puljen kan ses under fanen
Museet.
Bibliotek
Indenfor de seneste år har Gammel Estrup
Herregårdsmuseet realiseret et tostrenget
biblioteksprojekt.
Med sigte på nutiden findes på museet et bibliotek med
litteratur om danske herregårde og deres historie. Biblioteket er
tværfagligt opbygget og dækker områder som arkitektur, kultur- og
kunsthistorie, Danmarkshistorie og topografi. Biblioteket er blevet
til i samarbejde med Statsbiblioteket i Århus og rummer både ældre
og nyere værker.
I 2009 blev Gammel Estrups faste udstilling udvidet med et
museumsbibliotek. Biblioteker eller bogsamlinger var almindeligt
forekommende på danske herregårde. Gammel Estrup var ingen
undtagelse. I beboet tid var dette tårnværelse indrettet som
herregårdens bibliotek med reoler lavet specielt til rummet. Disse
er desværre gået tabt, men efter åbningen fremstår biblioteket med
nylavede reoler, som det kunne have set ud omkring år
1900.