Herregårdsmuseet
English

Renæssancegården

Herregården fik for størstedelen sit nuværende udseende i første halvdel af 1600-tallet, hvor Christian IV's rigsråd Eske Brock (1560-1625) ombyggede og moderniserede huset. Eske Brock var en af Danmarks rigeste mænd i sin samtid, og han er især kendt fordi han førte dagbog. De bevarede dagbøger giver et enestående indtryk af hverdagslivet for en rig adelsmand på Christian IV's tid. Eske Brock er den første af Gammel Estrups ejere, hvis portræt findes på godset.

Familien Brock ejede ikke kun Gammel Estrup. Herregården var en del af et større godskompleks med adskillige andre skiftende godser og herregårde. Eske Brock efterlod sig ingen sønner, men hans datter Jytte Brock (1595-1640) og hendes mand Jørgen Skeel (1578-1631) arvede Gammel Estrup ved Eske Brocks død. Jørgen Skeel var en meget magtfuld mand, idet han var rigsråd (medlem af regeringen) og rigsmarsk (krigsminister), og han var så mægtig, at han kunne udfordre Christian IV's magt.

Eske Brock

  

Udsnit af Eske Brocks dagbog

 

 

Gammel Estrup
Randersvej 2
8963 Auning
Danmark
T (+45) 86 48 30 01
F (+45) 86 48 31 81
post@gammelestrup.dk