16. maj 2011 åbnede museet fem nyrestaurerede rum på
første sal - Grevindens elegante Gemakker. Rummene
fremstår, som de kunne have set ud i 1720´erne, da den unge arving,
Christen Scheel, overtog Gammel Estrup sammen med sin hustru. I
overensstemmelse med barokkens nye boligkultur, hvor illusioner
spillede en væsentlig rolle, skabte det unge par en pragtbolig, der
var en højadelsmand værdig.
Gennem omfattende restaurerings - og arkivundersøgelser er
de smukke interiører nu blevet restaureret og nyfortolket med
bemalede gulve, stoftapeter og gardiner, der spiller sammen med
rummenes oprindelige barokke interiører. Således kan publikum nu få
et indtryk af boligkulturen blandt landets absolutte elite i
begyndelsen af 1700-tallet.
Det unge par
Gammel Estrup blev i 1697 oprettet som stamhus for den da
2-årige Christen Scheel af hans moder. Imidlertid kom
hovedbygningen til at stå uden faste beboere, indtil Christen
Scheel i 1716 sammen med sin unge hustru Augusta Winterfeldt tog
fat på en omfattende istandsættelse. I løbet af de næste tyve år
skabte parret et pragthjem, der var en 1700-tals højadelsmand og
hans fornemme frue værdigt.
Det er der stadig mange tydelige spor af på Gammel Estrup,
blandt andre de marmorerede dørpartier, de bemalede paneler og de
pragtfulde stuklofter. Det kan blandt andet ses i Grevindens
elegante Gemakker, der er inspireret af netop Augusta
Winterfeldt.
Restaurering
Forud for åbningen har ligget et omfattende restaureringsarbejde
på hele første sal. Allerede i 2009 blev Riddersalen
gennemrestaureret, og nu står så også Grevindens elegante
Gemakker færdige. Planen er at genenføre en restarering af
hele første sal (bel-etagen), således at man bevæger sig op igennem
1700-årene fra barokken til rokokoen.
De bemalede gulve
De bemalede gulve er et kapitel for sig. Medens gulvbelægningen
i de finere huse indtil slutningen af 1600-tallet typisk var
marmorfliser, blev bemalede trægulve fra begyndelsen af 1700-tallet
mere udbredte. Det var samtidig en illusionernes tid, hvor tingene
skulle ligne noget, de ikke var. Barokken fandt generelt stor glæde
i illusioner - også i de daglige omgivelser i boligerne.
Plafondmalerier åbnede stuklofterne mod den åbne himmel, træpaneler
og -gerichter blev marmoreret, og gulvene blev malet i
stenimitation, ikke som en billigere erstatning, men for at vise,
at man kunne skabe en illusion bedre end selv naturen.
Der findes kun yderst få eksempler eller forlæg på bevarede,
bemalede gulve fra 1700-årene, dels som følge af almindeligt slid
og dels som følge af skift i moden. Der er på Gammel Estrup enkelte
spor af gulvbemaling - f. eks. under paneler. Vi ved ikke, hvordan
mønstrene har været, men der er ikke tvivl om, at der har været en
sådan bemaling. Den bemaling, der nu gennemføres, må derfor ske med
forlæg i de få bevarede bemalede gulve, der findes, studier af
datidens malerier med malede gulve og undersøgelser af bevarede
stengulve, som de bemalede gulve i sin tid skulle illudere. Således
er gulvet i Riddersalen bemalet i et mønster som det, der ses på et
maleri i museets samlinger af Jørgen Scheel (Christen Scheels og
Augusta Winterfeldts søn).
Trægulvene på Gammel Estrup har igennem mange år stået
ubehandlede og bærer tydelige spor af tidligere tiders afrensning,
slid og gulvvask. Der er derfor også en anden god grund til, at
gulvene nu bemales, nemlig den, at de dermed bedre beskyttes mod
slid, ligesom skadelig fugtpåvirkning af genstande med videre, i
forbindelse med gulvvask mindskes.
Støtte
Projektet bleb gennemført med støtte fra A.P. Møller og hustru
Chastine McKinney Møllers fond til Almene formål og C.A.C.
Fonden.