De vævede tapeter

Otte enestående herregårde

Salens vægge er beklædt med kostbare, vævede tapeter. De skildrer slægten Scheels herregårde omkring 1690: Gammel Estrup, Ulstrup, Sostrup, Skærvad og Ørbæk i Østjylland og Krenkerup, Nørregård og Rosenlund på Lolland.

Tapeterne er bestilt af Jørgen Scheel (1656-95), men han dør, før de er færdige, og det bliver det sønnen, Christen, der hænger tapeterne op i den nye sal.

Flamske vævere i København

Tapeterne er tilskrevet den flamske væver Berent van der Eichens værksted i København, og de er enestående i dansk sammenhæng. Der ikke findes andre bevarede tapeter, der afbilder kendte danske herregårde.

Yderligere to herregårde er afbildet i Salen, Skjern og Karmark, som Christen Scheel køber i 1721, men i stedet for at få dem vævet, får han dem malet på lærred.

Vævet vægtæppe med rytter
Vægtæppe med herregården Sostrup