Portræt af Christen Scheel

Danmarks gesandt i Rusland

Portrættet af Christen Scheel (1743-71) er malet af den svenske kunstner Alexander Roslin i 1764.

Christen Scheel er søn af Jørgen Scheel (1718-86) og enearving til familiens godsimperium. Som kun 25-årig udnævnes han til Danmarks gesandt i Rusland, og med sin hustru og børn bosætter han sig i Skt. Petersborg.

Greven har succes som diplomat, og alt tegner lyst og lykkeligt, da han pludseligt dør i en alder af kun 28 år. Der går rygter om giftmord, men en obduktion viser, at dødsfaldet formentlig skyldes en fejlslagen koppevaccination.

Alene i Skt. Petersborg står den unge enke, Eleonore Agnes Raben, med ansvaret for at få familien hjem til Danmark. Hjem kommer hun, og familien slår sig ned på slægtens herregård, Ulstrup, hvor hun bor resten af sit liv som enke. 

Gesandt Christen greve Scheel til Gammel Estrup
Detalje af 1700-talsjakke