Den blå vægdekoration er udformet som malede ”stofdraperinger” i blå og sorte farver, der er ophængt mellem lodrette søjler. Øverst er dekorationen afsluttet med nedhængende kvaster og nederst med en bred, sort bort, der illuderer en tung kant på det draperede ”stof”.
Dekorationen er formentlig udført i de første årtier af 1600-tallet, og er en fortsættelse af en gammel skik, hvor man udsmykker væggene med kostbart stof ved festlige og højtidelige lejligheder. Skikken udvikler sig efterhånden til, at man i stedet for at hænge stoffet op på væggen maler en illusion af stofbeklædningen direkte på væggen med kalk, hvorved man får en billigere og mere permanent udsmykning i rummet. Til gengæld må man undvære tekstilernes sanselighed og varmende effekt i rummet.