Oplev Danmarks eneste 1700-talsfestival

Kom med på en fantastisk rejse tilbage i tiden, når Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum og 150 frivillige åbner porten til 1700-tallet. Her kan du opleve en vild og fascinerende periode i historien, hvor forskellen mellem høj og lav var uendelig stor.

Oplev overklassens enorme luksus og selviscenesættelse med pudrede parykker, stramme kjoleliv og hvidtede ansigter. Mød også 1700-tallets bønder, der falbyder deres varer, mens gøglere og musikanter fylder markedspladsen med larm og musik.

Besøg boderne, se gammeldags håndværk og husflid og køb helstegt pattegris og bålstegte pandekager, duft røgen og køb et glas skummende øl af kromutter i ”Nilles Kro”. Gå også en tur i haven og nyd kaffen i Orangeriet.

 

Særligt for børn

  • Lær at fægte som en ægte adelsmand i fægteskolen.
  • Vær med til danseundervisning i Riddersalen.
  • Besøg gøglerlegepladsen.
  • Prøv den store herregårdsplads, der åbnede i 2023.
  • Prøv Ridderbanen i Borggården.

 

Nye fortællinger om herregårdens mennesker

I forbindelse med 1700-talsfestivalen 2026 lancerer Gammel Estrup et nyt formidlings-lag igennem 1700-talsinterørerne på anden sal. Her kan man gennem lys og lyd få fortællingen om 1700-tallets mennesker på herregården.

 

Praktisk

Tid: 20.-21. juni kl. 10-17.

Entrepris: Voksne 160 kr. – børn under 18 år gratis.

 

Se video fra 1700-talsfestivalen på Youtube