Der er masser af aktiviteter for hele familien på Gammel Estrup i skolernes sommerferie.

 

Aktiviteter for børn

Orangeriet i haven er indrettet som et særligt værksted, hvor børn kan boltre sig.

 

Herregårdskøkkenet

Husjomfruen og køkkenpigerne byder velkommen i Herregårdskøkkenet, hvor der sælges kaffe og kage bagt i det store brændekomfur efter husjomfru Ottilies 100-år gamle opskrifter.

 

Udstillinger

Den permanente udstilling består af en perlerække af stuer og sale, kamre og arbejdsrum, der viser livet for herskab og tjenestefolk fra Renæssancen i slutningen af 1500-tallet op til 1920’erne, hvor herregården sidst var beboet. Se mere om de faste udstillinger.

 

Oplev herregårdens mennesker gennem lys og lyd

I sommeren 2025 åbnede Gammel Estrup udstillingen Tjenestefolkenes usynlige verden på herregårdens sydloft, og i 2026 præsenterer museet lys- og lydoplevelser på hele første sal.

 

Herregårdshaven

Gå en tur omkring Gammel Estrup og oplev de blomstrende, historiske haver.

Scan QR-koderne på infotavlerne i haven og lyt til små fortællinger fra herregårdens spændende verden.

 

Sommerudstilling om herregårdshaven

I det vestre Orangeri i haven kan man fra maj til august opleve særudstillingen "Herregårdshaven – til lyst og nytte".

 

Herregårdslegepladsen

Besøg den store legeplads, der åbnede i 2023.

 

Praktisk

Museet er åbent kl. 10-17.

Entre 160 kr. – børn under 18 år gratis.

Se alle tider og priser.