Netværk for børnekultur i Norddjurs
- Du er her:
- Forside
- Undervisning
- Børnekulturnetværket i Norddjurs


Børnekulturnetværket i Norddjurs
Børnene er i centrum for Børnekulturnetværket i Norddjurs, der siden 2023 har arbejdet for at få kunst og kultur ud til alle børn og unge i Norddjurs kommune.
Børnekulturnetværket har fokus på børnekultur og er etableret som en pendant til det naturfagsnetværk, der allerede findes i Norddjurs kommune.
Målet er at skabe flere møder mellem kommunens børn og den lokale kunst og kultur samt skabe en bedre balance mellem natur- og kulturfaglige læringsaktiviteter udenfor skolerne. Netværkets vigtigste aktivitet er Norddjurs Børnekulturfestival, hvor Gammel Estrup danner ramme om en årlig børnekulturel festdag for alle kommunens yngste borgere.
I 2026 løber Børnekulturfestivalen af stablen onsdag d. 10. juni.
For mere information kontakt museumsinspektør Maria Leth på ml@gammelestrup.dk.
Netværkets aktiviteter
- Støtte til lærere og pædagoger i arbejdet med kulturfagene.
- Afholdelse af en årlig børnekulturfestival.
- Udvikling af nye projekter, kompetenceudvikling og kulturoplevelser for børn og unge i Norddjurs.