En nat som vægter
- Du er her:
- Forside
- Undervisning
- En nat som vægter
En nat som vægter
3. november - 15. november 2026
Kan du overleve en nat som vægter på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum?
Vægteren var ansat, til at passe på herregården om natten mens alle andre sov. Han skulle både beskytte herregården mod tyveknægte og ildebrand, men når mørket lægger sig over en 700 år gammel herregård, så er der andre ting end tyve og brand at være bange for. Den gamle herregård er nemlig hjemsøgt!
I de to første uger af november kan man i museets almindelige åbningstid, besøge museet og se om man kan klare en nat som vægter på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum. Man får som vægtere udleveret lanterner man skal bruge, når man som en del af sit arbejde bevæger sig rundt på herregården for at sikre, at der ikke er går ild i nogle af herregårdens ovne og pejse og at alt ånder fred og ro.
Hver time skal man sætte et mærke i vægteruret der udleveres til hvert hold af vægtere. Så kan grevinden se, at man har været vågen hele natten, men det er lettere sagt end gjort, for på turen rundt i det gamle hus møder man hver time et nyt af både nattens spøgelser og underjordiske væsner, der udfordrer én på kløgt og mod.
Forløbet foregår i museets almindelige åbningstid.
Der tilbydes før og efter materiale, så man kan tilrettelægge et besøg som en del af et længere undervisningsforløb om sagn og myter.
Skoleklasser skal tilmelde sig herunder.
Der er begrænsede daglige pladser og det kan derfor være nødvendigt at flytte rundt på tider og datoer efter en forespørgsel.
