LIVLIG

Fællesfoto af medlemmer i netværk for ligeværdige kulturoplevelser

LIVLIG – Netværk for ligeværdige kulturoplevelser

LIVLIG, der løber i 2025, 2026 og 2027, arbejder for at understøtte kulturinstitutioner i arbejdet med kulturformidling til børn og unge voksne med udviklingsforstyrrelser og -handicap. Målsætningen er at give institutionerne et kompetenceløft, der skal sikre, at målgruppen får bedre adgang til ligeværdige kulturoplevelser.

Styregruppen i LIVLIG består af Anders Sinding og Sara Utvaag fra Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, Theo Andersen Grarup og Per Havshøi fra GAIA Museum Outsider Art, Marion Vick og Elisabeth Hübener fra Syddjurs Egnsteater. Netværket er støttet af Region Midtjylland.

Arbejder du som kulturmedarbejder med børn og unge voksne med udviklingshandicap, og/eller ønsker du at blive klogere på målgruppen, så kontakt projektleder Sara Utvaag på scu@gammelestrup.dk.

Næste netværksdag finder sted 5. november 2026 og har emnet "værtskab".

 

Læs mere om LIVLIG