Herregårdshaven til lyst og nytte

Sommerudstilling med fokus på herregårdshaven

23. maj – 16. august 2026

Få fortællingen om herregårdens nyttehave med køkkenhave, frugthave og driveri samt på de mange ansatte, det krævede at passe de store herregårdshaver førhen. Tiden er perioden omkring 1900, hvor herregårdene var lokalsamfundets største arbejdspladser og ramme om utallige menneskers liv.

Herregårdshaverne

Ved alle herregårde, store som små, var der omkring forrige århundredeskifte prydhaver, køkken- og frugthaver. Havernes funktion var dels at skabe en smuk ramme om godsejerens bolig, dels at forsyne husholdningen med frugt og grønt. Nyttehaven producerede mad til herskabet og deres ansatte, og den var således afgørende for, at det store apparat, som herregården var, kunne fungere. Der var derfor en tæt kontakt mellem køkkenet og gartneren. Husjomfruen og herskabet var interesserede i at få friske og smagfulde grønsager hele året. Og da man ikke som i dag importerede frugt og grønt året rundt, var det gartnerens opgave at strække sæsonen for friske råvarer så langt som muligt. Det krævede stor viden og dygtighed af gartneren, og herregårdshaven var et af de mest innovative steder på herregårdene, hvor der blev fremdrevet eksotiske vækster og udviklet nye sorter af frugt og grønt tillige med nye metoder til at frembringe råvarerne og strække sæsonen.

De ansatte

De store haver krævede mange ansatte både til de vidtstrakte parker og til nyttehaven. Herregårdsgartneren stod i spidsen for en broget skare af gartnerelever, husmænd og husmandskoner og ikke mindst en række ældre og veltjente mænd og kvinder, der var slidt efter et langt og hårdt arbejdsliv på herregården. I haven fik de lettere opgaver, der sikrede dem en lille indtægt, så de undgik fattighuset.