Moderne Tider

En rejse tilbage til 1920’erne

Moderne Tider tager udgangspunkt i den sidste greve på Gammel Estrup, Christen Scheel (1853-1926), som i 1918 flyttede ind på herregården.

Christen Scheel overtog Gammel Estrup i en periode, der bød på store forandringer for herregårdene. Ved indgangen til 1900-tallet stod samfundet på tærsklen til moderne tider, og industrialiseringen buldrede derudaf. På mange herregårde gik man forrest i udviklingen af landbrug og industri, og herregården var ofte stedet, hvor moderne tiltag først blev introduceret i lokalområderne.

Da Christen greve Scheel sammen med sin hustru og to af sine 11 børn flyttede ind på Gammel Estrup, indrettede de sig således med tidens moderne, teknologiske opfindelser som blandt andet grammofon og telefon. Dog holdt man stadig fast i slægtens gamle møbler, malerier og vægbeklædninger, og indretningen afspejler denne blanding af nyt og gammelt, som var typisk for herregårdene.

Moderne Tider

Herreværelset

Familiens daglige opholdsrum, hvor grevefamilien kunne hygge sig og lyttede til musik fra grammofonen

Rygetårnet

Greven kunne slappe af, tale i den moderne telefon og få sig en god cigar i Rygetårnet