Huset i skoven

En rejse 100 år tilbage i tiden

Skovarbejderhuset er indrettet som i 1930’erne, hvor skovarbejderen Niels Brøsted boede i huset med sin hustru og deres tre børn.

Huset består af et bryggers, et køkken og en fin stue i stueplan samt to værelser på første sal.

Udenfor huset finder man huggehuset og das, prydhave og køkkenhave. Huset var uden indlagt strøm og vand, men var forsynet med vand fra egen pumpe.

Har du mod på at prøve skovarbejderlivet på egen krop, kan du booke et weekendophold i huset.

 

Ophold i Skovarbejderhuset

 

Fra p-pladsen ved Gammel Estrup kan børn følge lydsporet skovarbejderruten, der fører til Skovarbejderhuset.

Skovarbejderhuset

Husets rum

Indgangen i sydgavlen fører ind i bryggerset. Her finder man gruekedel og grovkøkken, hvor familien satte støvlerne, inden de trådte ind i husets køkken. Via en lille entré kommer man ind i stuen. På første sal findes et soveværelse til de voksne og et fælles børneværelse.

Huggehus og have

Udenfor huset finder man huggehuset, mens familiens das er genopført bagved huset, hvor også husets køkkenhave og vandpumpe er placeret. Ved husets facade findes prydhaven, som kan ses fra vejen.

Ture i skoven

Gå tur i den gamle herregårdsskov Lunden omkring Skovarbejderhuset via forskellige afmærkede ruter