Herremandens Herregård

En rejse tilbage til 1600-tallet

Herremandens Herregård tager udgangspunkt i herremanden Eske Brock, som boede på Gammel Estrup i renæssancen. Eske Brock var blandt landets rigeste og mest magtfulde mænd i sin samtid.

Udstillingen fortæller historien om en periode i Danmarks historie, hvor den katolske kirke havde mistet sin position i samfundet, og adelen blev magtfuld og velstående som aldrig før. Det resulterede i en række storslåede herregårdsbyggerier som Gammel Estrups hovedbygning, der stort set fik sit nuværende udseende i renæssancen.

Herremandens Herregård består af Kapellet, Kapelgangen og Fruerstuen. Rummene er indrettet i overensstemmelse med tidens og adelstandens idealer og livsvilkår i 1600-tallet.

Herremandens Herregård

Fruerstuen

Den spartansk indrettede Fruerstue var hele herskabets daglige opholdsrum. Vægge og lofter er dekoreret i tidens farver og specielle mønstre efter originalt forlæg fundet på Gammel Estrup

Kapellet

Kapellet dannede ramme om husstandens religiøse liv. Kapellet var for både herskab og tjenestefolk, men de smukt dekorerede herskabsstole på forreste række markerede tydeligt, at der var forskel på den adelige familie og de ansatte

Kapelgangen

Kapelgangen forbinder kapellet med resten af herregården